Oplæg til ansøgning til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021

Nye og /eller gamle teknologier, metoder, materialer, redskaber, discipliner, faglig arv, etc.

Nye og/eller gamle indsigter, fællesskaber og ideer.

Hvad efterlader du?

'Aflysningerne af bogmesser, festivaler og så videre på grund af epidemien, kommer i dvaske bølger og vi registrerer afmeldingerne med resigneret tristesse. Hertillands: BogForum, Blixenprisfesten og Litteraturfestivalen Nord. Og så er der bogmesserne Liberal i Barcelona og selveste bogmessen i Frankfurt. Aflyst. Det vil sige, at de bliver digitale. Men vi ved jo allerede hvor sygt det er. Paneldebat på zoom. Jæhh!' Frit refereret fra Information's bogtillæg, 18 september 2020

Selv zoomede jeg ind på kulturmødet, men tjahh!

I denne vores alles såkaldte coronasommer, så vi hvordan, vi af nød kom rundt i det Danmark, vi holder så meget af at synge sammen om. Vi stod i kø for at komme gratis ud i vores ørige. Og i kø til at se på al den rigdom der ligger på vores alles kunst- og historiske museums, med halverede entre priser.

Det slog mig, at meget af den kunst vi kan opleve på vores museums, om enten den er af ældre eller nyere dato, er håndlavet, altså kunsthåndværk. Og det slog mig at de store kunstmesser nærmest er blevet industrialiserede. En drivkraft væk fra reelle oplevelser, indsigter, ideer og fællesskaber. Altså det modsatte af kunsthåndværket oprindelse. Man debatterer kunst. Man har et kunstner panel. 'Hvad vil vi med kunsten' hedder det evigt tilbagevendende spørgsmål. Der er tilskuere. Der er indkøbere. De har selvfølgelig deres egne fællesskaber men muligheden for at åbne op overfor hele Danmarks rigsfællesskab blev tydeliggjort sidste sommer.

Muligheden for at inspirere hinanden og omverdenen der hvor vi lever og hvor kunsten også er at finde, i dens naturlige omgivelser. Væk fra drivkraften bag de store messer og da slet ikke på zoom. Hvorfor ikke afholde 'Hele Danmarks Kunsthåndværksfestival'. En ægte 'Fringe festival'. Kunsthåndværk, ja al kunst og alt hvad vi ellers har at byde på her til lands. Vi kan byde danskenes, i deres sommerferie, til at kommer længere rundt i Danmark. Og byde kunstnere udefra ind. Afholde kunstnerfællesskaber/kolonier. Kunsthåndværk i øjenhøjde. Hvis al entre var halv pris i en til to måneder hver sommer, samtidigt med så mange åbne atelier og gallerier som muligt. Det kunne udvikle sig til kunstfællesskaber i landet og over landes grænser. vi må handle hurtigt. 'Hold leret vådt' som kunstneren Simone Aaberg Kærn rådede os til ved klima mødet på Mors i år. Inden alt bliver som vanligt. Vi har et øjebliks chance til fornyelse. Vanens magt er stor. Sydens sol er dragende.

Det står soleklart at museumsinspektører over hele Danmark var rede og også taknemmelige for en god dansk opbakning i sommers. Der må lægges pres på hvor der presses kan. Vi længes alle efter 'det normale'. Samtidig står vi overfor et opportunt øjeblik. Et øjeblik vi kan vælge at omfavne, eller fravælge ud fra vanens magt.

Og så er der klimaoplæget. Vi kan skabe et absolut klima åndehul. Hvis bare vi reelt vil 'det lokale'. Danmark er så tilpas en størrelse. Og der er virkelig mange gode tiltag der alle kunne bruge at blive bakket mere op om. Ikke kun designet og tegnet i Danmark men reelt set 'handmade' in Denmark. Det lokale versus det globale. Vores vaner er afgørende. Det er også en kunst at ville Danmark, ved at ville det lokale mere.

Nu bor min mand og mig i Danmark igen. Vores hus ligger på et lille næs, hvor mit atelier ligger i en tilbygning til vores hus. Lige siden vi flyttede hertil for 3 år siden, har jeg gjort mig mange overvejelser om, hvordan jeg med blikket på kunst, kan hjælpe til med at rette op på smukke Lollands nedbrydende ry.

I år så vi mange flere cyklister her. Man kan cykle langs havet, fra Nakskov til Rødby på et dige hele vejen. Hvis vi nu kunne byde på et kunst-trail. På nordsiden af øen har man Dodekalitten. Jeg mener ikke at vi her har brug for noget i den grandiose format. Mindre vil kunne gøre det. Det vil jeg gerne sætte igang. Det vil jeg gerne efterlade mig. Jeres oplæg om hvad man efterlader sig har virkelig sat tankerne igang omkring en kunstnerrute. En ide er, at samle kunstnere til i fællesskab at samarbejde om nogle af sådanne kunstværker.