Introduktion til indfarvning med planter

Indigofera er nok den plantefarve vi alle nemt kan genkende selvom vi ikke ved det, nemlig fra blue jeans eller cowboybukser som vi alle, verden over, klæder os i. I dag er det dog ikke længere plantefarven Indigo der bruges til den velkendte blå Jeans farve. Indigo planten blev efter 50 år research lavet syntetisk i af BASF i 1897 og blev markedsført under navnet Índigo Pure`. Det interessante er at man stadig skulle bruge den ret så kompliceret kemisk proces, ja nærmest en magisk metode, til at få farvestoffet indigotin til at sætte sig på stoffet eller garnet man farver. Allede i 1873 var Levi Strauss og partner de første der producerede jeans. Det blev en stor succes som siden da er blevet en enorm succes. Idag er vores jeans farvet med syntetisk indigo eller anden blå farve. Dog er der idag nogle steder små produktioner af jeans som bliver indfarvet med Natural Indigo. På et tidspunkt var det næsten umuligt at købe naturlig indigo. Jeans var blevet så succesrig at de opkøbte alt hvad der blev dyrket og fremstillet af indigo farvestoffet. Siden er jeansproduktionen så gigantisk at alle de stof rester efter syninger af all jeans produkter i USA bliver sendt til The Federal Reserve Bank og bliver nu brugt i fremstillingen af dollar sedler.

Så hvorfor bruger jeg Natural Indigo? Det med det magiske kan jeg ikke forholde mig til, men selve farve processen er helt forskellig fra al anden plantefarvning. Den blå farve sætter sig først på garnet efter at det er blevet iltet. Den blå farve på stoffet eller garnet realiserer sig mellem hænderne på en efter man har taget det op af farvebadet. Men det er heller ikke derfor. Der er to elementære grunde. Den første er at jeg er vild med selve farverne. Farver fra planter er så klare og skønne. De spiller bare. Dernæst har de en meget længere farveholdbarhed. Man behøver bare at kaste et blik på de rigdomme af gobeliner som hænger på slotte rundt i Europa. De blev vævet i 1700 tallet og de farver som stadig den dag i dag er synlige er de røde fra Kraproden, cochenille og den blå og blågrønne fra Indigoen. Altså fra 1700 - 2020. Det er ikke alle plantefarver som har så lang en holbarhed. Mange har 10 til 15 eller 40 år. Det er udmærket til tekstiler der alligevel ikke holde så længe. Men hvis man virkelig er klar over nutidens industrielle farve og tekstil proces som er en svinesti uden lige og gerne vil afhjælpe overforbrug, hvor underleveradørerne, i mit tilfælde, fåreavleren, indigoproducenten og de små garnfabrikanter. Det ser jeg som en reel cirkulær økonomi.